1-maj_holbæk

1 Maj i Holbæk var som vanligt i Østre Anlæg. Rigtig velbesøgt, stemningsfuldt, hyggeligt – og med den alvor det nu engang også handler om.
Der var taler af Ejner K. Holst (Næstformand i LO), Kristins K. Hansen (Socialdemokratiet), Karen Thestrup Clausen (Enhedslisten) og Bente Juul Röttig (SF).
Det gennemgående tema var nedskæringer i velfærden i Holbæk Kommune og den forringede hjælp til udsatte borgere – og det kan vel ikke overraske!
Her blot lidt fra dagen, hvor musikken blev leveret af et, såvidt jeg har forstået, sammenbragt band til lejligheden bestående af den karismatiske sangerinde Susan Lützner, Stig Andreasen på trommer, Peter Beer på bas, Kim Alring (Gaya Musik) på guitar, en unavngivet men bestemt kompetent keyboardspiller.
Sidst men ikke mindst den allestedsnærværende Flemming Sigfred – vokal, peptalk (og lidt af hvert)!
Det blev det bestemt ikke ringere af, numrene blev leveret både med pondus, humor og entusiasme og repertoiret var lige i øjet til lejligheden.