Galleri Celo

Galleri Celo er hyggeligt, men mere end det.

Galleri Celo på Vig Hovedgade 24 har hyggen i højsædet, selvom de to kunstnere på stedet skam også arbejder ihærdigt.
Indehaverne Cebina Søgaard og Lone Hvid fandt hurtigt sammen i en fælles beslutning om at her skulle de da selvfølgelig lave et kombineret galleri og atelier.
De hyggelige lokaler er efter en ihærdig indsats sat i stand, til både at rumme arbejdsplads til begge kunstnere og udstilling.
Det primære er maleriet, men både decoupage, collager og andre udtryksformer er skam også præsenteret.
Begge kunstnerne har også ydet deres bidrag til “Kunstrejsen i Vig”, hvor 14 lokale kunstnere har fremstillet værker der kan ses på husmure og gavle i Vig Hovedgade.
Der er mange malerier på lager som velvilligt udlånes til udstilling i virksomheder og til andre interesserede.
Vil man se mere om de 2 ihærdige og entusiastiske kunstnere er åbningstiden i sommerhalvåret: onsdag kl 10 – 17 & lørdag kl. 10 – 15. På www.gallericelo.dk er der døgnåbent.

This slideshow requires JavaScript.