Helsebutikken

Helsebutikken i Holbæk gemmer sig en lille bitte smule.

Det har den nu ellers absolut ingen grund til. Har man først fundet vej ind gennem porten til Algade 9, befinder man sig i lyse og indbydende lokaler og bliver velvilligt mødt af indehaveren Emilie Madsen eller hendes lige så imødekommende medarbejder Dorthe.
Det fornemmes helt tydeligt at begge har en brændende passion for at kunne præsentere de mange naturprodukter for deres kunder og vejlede seriøst omkring anvendelsen.

This slideshow requires JavaScript.


Vi lever i en tid hvor tilsætningsstoffer i fødevarer og kosmetik har bevirket en nærmest eksplosiv stigning i allergier og en lang række andre diagnoser, hvor komplicerede årsagssammenhænge med tilsætnings stofferne endnu fortaber sig i uvishedens tåger – udover at det er helt klart at de på ingen måde bibringer kroppen noget positivt.
Som bevidst forbruger kan man tilstræbe at minimere alle disse skadelige kemikalier i hverdagen.
Her har Helsebutikken mange gode bud på hvad der kan gøres idet sortimentet spænder rigtig bredt fra naturlægemidler, urteteer og kosttilskud over fødevarer, rengøringsmidler og kosmetik.

Den rigtige vejledning er essentiel.

At kunne give den rigtige vejledning blandt det efterhånden lidt voldomme udbud af naturlægemidler og kosttilskud, er til dels også en tillidssag baseret på viden om de forskellige naturprodukter.
I Helsebutikken deltager medarbejderne løbende i kurser blandt andet inden for Brancheforeningen for at være opdateret på viden om de mange forskellige naturprodukter.
Indehaveren Emilie har tillige en baggrund fra arbejde i Matas som har givet en yderligere tilskyndelse til at forhandle naturkosmetik, som forretningen har et stort udvalg af.
Troværdighed spiller netop derfor en fremtrædende rolle i Helsebutikken og er blandt andet også en del af årsagen til at forretningen ikke er hoppet med på bølgen af de (for) mange webshops inden for branchen.
Emilie siger selv, at det der gør det til en glæde at gå på arbejde hver dag jo netop er den personlige kontakt til de mange kunder, tillige med muligheden for at kunne yde en seriøs rådgivning og give et lille bidrag til at øge kundernes livskvalitet.
Forretningen i Holbæk der åbnede i år og er en udvidelse af den eksisterende forretning i Nykøbing Sjælland..
Det kunne jo godt indikere at idéen bag den også viser sig at være lige så bæredygtig som de produkter der forhandles.

Helsebutikken, Ahlgade 9, 4300 Holbæk
Tlf: 2510 6060
Åbent: 10.00 – 17.30, Fredag 10.00 – 18.00 Lørdag: 10.00 – 14.00
www.helsebutikken.dk

Helsebutikken Algade 22, 4500 Nykøbing Sj.
Tlf: 5991 3334
Abent: 9.30 – 17.30, Fredag 9.30 – 18.00, Lørdag 9.30 – 14.00