kram_og_co

Kram & Co er det nye koncept i Holbæk.

Kram & Co er et godt eksempel på at det sælge kuriositeter og loppemarkeds effekter ikke kun er et spørgsmål om varer og pris, men også om en positiv oplevelse i forbindelse med handelen – og der slår Kram & Co nok de fleste med et par længder. Besøget hos Kram & Co var en uventet positiv oplevelse. Der var ingen tomme hylder og tillige en hektisk aktivitet blandt kunder og personale, hvilket vidner om at idéen med forretningen har ramt en niche der er behov for både blandt lokale kunder og turister.
En helt klar forskel fra de efterhånden utallige større og mindre markeder er blandt andet at du lejer en stand, der så bliver passet af personalet i forretningen – og at der er faste priser på alt.
Det er helt tydeligt at forretningen er drevet med passion for genbrugstanken, men ikke mindst også passion for service og kunderelationer, udover at alt er sat i nydeligt system og orden.
At indehaverne Gitte Bøgh og Dan Hansen virkelig brænder for det de laver er der slet ingen tvivl om.
Som Gitte Bøgh så beskrivende fortæller: ” Vi startede forretningen fordi vi simpelthen ikke kunne lade være!” – og det er da et prisværdigt udgangspunkt i disse tider, hvor tilbøjeligheden kan være at prioritere varer frem for menneskelige relationer.
Læg trygt vejen forbi, du kan næsten ikke undgå at finde noget du mangler.

This slideshow requires JavaScript.

Kram & Co holder til på Njordvej 6 4300 Holbæk, ved Holbæk Megacenter (over for Bauhaus).
Åbent dagligt fra 10 – 18 og Lørdag/Søndag fra 10 – 16.
Tlf: 4045 2325
www.kramogco.dk er mere om forretningen – og selvfølgelig en udførlig vejledning i hvordan du får solgt dine effekter.
Facebook (som næsten bliver opdateret dagligt), kan du finde spændende nyheder.