lagare

LaGare er et fint mix af landstil fra Skandinavien og Provence.

Påsken blev blandt andet brugt til et besøg på “Farmen” ved Maglesø der også huser forretningen “LaGare”. I dagens anledning blev forretningen passet af Lisbeth fra Vintage House, der iøvrigt har 10 års jubilæum som internet forretning i år. Lisbeths vej udi branchen startede ligesom rigtig mange antikvitets handlere med interesse, at hun selv samlede  (her gamle glas fra Holmegaard). Det greb om sig og endte op med at blive til Vintage House.

This slideshow requires JavaScript.

Hvor Lisbeth primært køber ind i Danmark og Sverige, finder kollegaerne Pernille og Peter fra LaGare deres varer i Provence, hvor familien har et hus der er base for de talrige “”jagtture” efter franske specialiteter, så som Jielde lamper, Tolix stole og andet retro-industrielt design. Stilarten må vel nærmest betegnes som et mix imellem “romantikrå” og provence.
Der er ofte særlige arrangementer, se mere eller tilmeld til nyhedsbrev på la gare.dk som også er en internet forretning hvor de mange spændende specialiteter kan bestilles.
Stemningen og de nydeligt arrangerede effekter, kan jo ved selvsyn konstateres på foto.
En udsøgt fornøjelse at besøge forretningen og den hyggelige cafe.