skjold_antik

Skjold Antik er efterhånden blevet Vestsjællands antikcenter.

Skjold Antik kan være et sted hvor ejeren Søren Skjold, kan være en svær mand at få i tale når der afholdes den månedligt Antik og Livsstilsweekend. De 1500 – 2500 kunder som passerer gennem hallerne, giver en herlig blanding af hygge, nostalgi og hektisk aktivitet. Skjold antik beskæftiger sig overvejende med engros salg og eksport af antikviteter, men i åbnings weekenderne er der rig mulighed for, at private kan komme og gøre et fund blandt de mange tusinde effekter.
Skjold antik er nok det største sted af sin art på Sjælland. Der er 3000m² fyldt til randen med alskens gode sager, som spænder fra dyre antikviteter over moderne design, til loppemarkedseffekter. Når der er åbent er det helt tydeligt at det er hallen med bedre brugte sager/ loppemarkedseffekter der vækker størst interesse hos de besøgende, selvom en stor del af publikum også er på jagt efter mere kuriøse effekter.

This slideshow requires JavaScript.


Søren fortæller at de mange varer som ses på lageret, hovedsageligt stammer fra rydning af mere end 200 huse, lejligheder og firmaer årligt. De sælges overvejende til videre salg og eksport, men de livlige og absolut hyggelige Antik og Livsstilsweekender, med kontakt til de mange trofaste kunder, er et oplivende element i den ellers travle hverdag der jo oftest består i at ”flytte ting”.
Der er gjort meget ud af at få stillet de mange effekter op på en pæn og overskuelig måde, så det er en fornøjelse at gå gennem hallerne og få ny inspiration hvis man er til en lidt mere utraditionel indretning af hjemmet.

Se mere på skjoldantik.com