skvulp_festival

Skvulp Festival leverede stemningen!

Skvulp Festival i Holbæk kan vanskeligt få ros nok. Den meget varierede underholdning bar bestemt præg af de mange frivillige kræfter der var lagt i arrangementet. Vejrguderne var det lidt svært at gøre noget ved, men mon ikke alligevel besøgstallet kunne indikere at der er basis for en ny Skvulp Festival næste år.
Se også video fra festivalen.
Der var rigtig mange forfriskende unge talenter og det er da en god måde at give en lejlighed for udfoldelse af både dem og de lidt mere professionelle. De mange tilbud apellerede såvel til de unge som de ældre i et behageligt fordelt mix.
Bemærkelsesværdigt var også det store opbud af fødevarer i om ikke økologisk, så dog friskproducerede specialiteter i tæt på gourmet kvalitet. Det viser at der er en god udvikling i lokalområdet med hensyn til at højne standarden. Der ER altså sket fremskridt de senere år, hvor et sådant arrangement tidligere kun bød på et udvalg af pølser, is, bajere og suppe steg og is musik. Gudskelov for det.
Det er umuligt at fremhæve dele af underholdningen på Skvulp Festival, men fremhæves kan bestemt den gode stemning og det store arbejde de frivillige har lagt i festivalen, som tilsyneladende også var utroligt  velorganiseret.

This slideshow requires JavaScript.