Bogart Antikvariat – nu Bogart Bogcafé – en utraditionel kultur-oase i Holbæk.

Bogart antikvariat har i mere end 40 år været en institution i Holbæk, og nu har friske, yngre kræfter pustet gevaldigt nyt liv i den aldrende forretning.
Da Jørgen ”Bogart” ønskede at gå på pension efter de mange år bag disken, var det store held at der dukkede et par friske quinder op,
som havde både visioner, entusiasme og viden til at videreføre den gamle forretning i samme ånd, men ny stil – nu som Bogart Bogcafé.

Jeg må med stor fornøjelse konstatere at ”antikvariat-ånden” er velbevaret, men også tillige er blevet krydret med mange nye tiltag,
som har givet nye impulser til livet omkring de gamle bøger i forretningen.
Hvor mange antikvariater i de seneste år er lukket, er Bogart Bogcafé helt modsat livet gevaldigt op,
med en lind strøm af både nye og gamle kunder i alle aldre, hvilket også glæder en gammel bognørd som mig.


Nyt er for eksempel forfatterarrangementer med oplæsning, musikarrangementer med up-coming musikere/sangskrivere.
I den hyggelige café, også et udvalg fra lokale leverandører og et samarbejde med lokale kunstnere, som for eksempel Daniel Brophy.
Det er helt naturligt, afslappet at slå sig ned i forretningen med en god kop kaffe med tilbehør, hvis der er bøger på hylderne man ønsker nærstuderet.

Alt dette er bestemt med til at booste interessen for kultur og litteratur-interesse i byen – og det kan vi vel vanskeligt få for meget af.
Se mere om de spændende arrangementer på forretningens Facebook side eller Instagram.
At løfte arven fra Jørgen ”Bogart” som er et meget vidende menneske udi litteratur, qua de 40 år blandt gamle bøger, er bemærkelsesværdigt nok ikke et problem.
Både Rikke og Mathilde er i kraft af deres uddannelser og mangeårige interesse for bøger bestemt kapaciteter ud i både nyere og aldrende litteratur.
– og uden tvivl de helt rette til nænsomt at ”opdatere” det gamle antikvariat.
Jeg vil indtrængende opfordre Holbæk og omegns bogelskere til at aflægge et besøg i den hyggelige forretning, hvor det nok er nærmest umuligt ikke at finde noget af interesse.

Bogart Bogcafé
Smedelundsgade 32A
4300 Holbæk
Åbningstider Mandag – Fredag 10.00 – 17.30
Lørdag 10 – 15