Rapunzel opført på Kulturkasernen af Elverfolket.

Rapunzel er ikke kun en langhåret historie!

Så simpelt er det jo slet ikke!
Der er jo selvfølgelig kampen mellem det gode og det onde, men også om udnyttelse af de svage og undertrykte for magt og berigelse, hvor de undertrykte slet ikke er så svage endda og gør oprør.
Der er det politiske rænkespil, hvor alle gerne vil give sig ud for noget de slet ikke er – og ej heller kan effektuere i det virkelige liv.
Der er historien om ubrydeligt venskab og løfter – om tab af troen på sig selv der bliver genfundet.
Kærligheden i forskellige former er selvfølgelig den lim der binder det hele sammen.

Elverfolket er et efterhånden super professionelt traditionsrigt teater i Holbæk, startet af alternative græsrødder helt tilbage i 1986.
Se mere om historien her: https://elverfolket.dk/historien-2/


Foto fra Elverfolkets Rapunzel.